Oplæg om sociale medier er nu tilgængelige

Astrid Haug og Benjamin Rud Elberths oplæg fra kommunalpolitik topmøde er nu tilgængelige på komdir.dk


Den 10. marts afholdte KL og Komdir, traditionen tro, kommunalpolitisk topmøde. 

I år havde KL og Komdir inviteret Astrid Haug og Benjamin Rud Elbert til at lægge op til debat under overskriften:

"Toplederen og de sociale medier anno 2016"

Mange kommuner og ministerier er på sociale medier, men spørgsmålet er om medierne bruges rigtigt og med et tilstrækkeligt udbytte? Hvordan skal man som offentlig topleder forholde sig til sociale medier og hvad betyder de? Det gælder i forhold til borgernes, politikernes samt toplederens egen brug af sociale medier.

Oplægget fra Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth indeholder den nyeste viden inden for sociale medier, konkrete eksempler samt brugbare modeller og metoder til at omstille junglen af sociale medier til hverdagens udfordringer.

Astrid Haug er digital rådgiver og er forfatter til flere bøger, senest "Lederens GPS til sociale medier". Hun er også formand for Dansk Kommunikationsforening samt fast ekspert i programmet Haug&Elberth på TV2 News.

Benjamin Rud Elberth er digital chef hos Geelmuyden Kiese, klummeskribent på Altinget samt fast ekspert i programmet Haug&Elberth på TV2 News.

De to oplæg kan hentes her:

Astrid Haug - Toplederen på sociale medier

Benjamin Rud Elberth - Taktiske værktøjer