Tak for 2025
Forårets landsmøde bød på genvalg af Lone Lyrskov som bestyrelsesleder, og et velkommen til vores nye vicebestyrelsesleder Ulrich Schmidt-Hansen. Tak for opbakningen.
I årets løb har hovedbestyrelsen drøftet, hvordan der kan arbejdes videre med foreningens tre tidligere fokusområder. Kontinuiteten har været prioriteret og vi glæder os til at præsentere vores fokus i starten af det nye år.
2025 har stået i kommunalvalgets tegn. Særligt er vi stolte af indsatsen i landets kommuner. Forventningen var, at vi stod overfor den laveste tilslutning og stemmeprocent i 50 år!
Det blev heldigvis bragt til skamme. I stedet har vi fået bekræftet opbakningen til vores lokale demokrati – endda med højere stemmeprocent end ved kommunalvalget i 2021.
De politiske visioner og ambitioner er store, og vi skal gøre vores for at sikre, at de bliver ført ud i virkeligheden. Nye samarbejdsrelationer skal opbygges og udvikles.
Tusind tak for samarbejdet i 2025 til alle medlemmer og samarbejdspartnere. Vi glæder os til at fortsætte de spændende dialoger med jer i 2026.