Fremtidens kommunale beredskab
På den virtuelle forbindelse drøftede vi sikkerhedspolitiske trusler og klimaforandringer med direktør i Beredskabsstyrelsen Laila Reenberg.
Mens kommunerne under COVID fik detaljerede retningslinjer om alt fra hjemmearbejde, hjemmeskole og håndvask er situationen en noget andet i dag.
For selvom Forsvarsministeren har opfordret danskerne til at forberede sig på en krisesituation, så er der lige pt. ikke nye opgaver til kommunerne. Ligesom på andre velfærdsområder kan statslige udmeldinger føre til stigende forventninger hos borgerne.
Kommunerne har fortsat til opgave at beredskabsplanlægge for deres drift og tilrettelægge et operativt redningsberedskab på deres område. Den sidste del har mange kommuner organiseret i såkaldte §60 selskab. Det kommunale beredskab udgør en central del af Danmarks samlede beredskab, hvilket tidligere krisesituationer som fx COVID viste.
Hvorvidt kommunernes beredskab bør styrkes med flere opgaver er et politisk spørgsmål, som regeringen forventes at adressere, jf. aftale om kommunernes økonomi 2025.