Er stolen blevet varmere for kommunaldirektører?

Siden kommunalreformen i 2007 har kommunerne i gennemsnit haft tre udskiftninger på kommunaldirektørposten. I nogle kommuner har der været seks kommunaldirektører siden 2007.

Eik Møller har talt med journalist Ivar Houmark Andersen, NB-Kommune om de mange stillingsopslag til jobbet som kommunaldirektør.

"Det er velbeskrevet, hvor afgørende en velfungerende samarbejdsrelation mellem borgmester og kommunaldirektør er for organisationen, og de resultater kommunen leverer. Og det tager tid at skabe gode relationer, tillid og resultater," siger vores formand Eik Møller, kommunaldirektør i Ballerup Kommune.

Ifølge kommuneforsker Roger Buch, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er der nogle underlæggende tendenser og nogle lokale tendenser, når det gælder udskiftningen på posten som kommunaldirektør:

"I 1980 var gennemsnitsancienniteten for en kommunaldirektør i samme kommune ti år. Nu må den løst regnet ligge på omkring det halve - altså fem år," siger Roger Buch.

Læs artiklen her: https://www.nb-kommune.dk/2023/06/22/her-sidder-kommunaldirektoerer-kor…