Landsmøde, generalforsamling, og ny hovedbestyrelse
KOMDIR afholdte d. 11.-12. maj 2023 landsmøde og generalforsamling i Silkeborg. Her fik foreningen også nyt formandskab og hovedbestyrelse.
På to dage i Silkeborg fik KOMDIR sat fokus på alt fra Reformkommissionens nyeste anbefalinger, det danske lokale styre i et europæisk perspektiv, civilsamfundets fremtid i det danske velfærdssamfund, fremtidens arbejdsmarked og ikke mindst ledelse af omstilling til bæredygtighed adfærd i kommunerne. Arrangementet var præget af gode oplæg, skarpe input og aktiv deltagelse fra medlemmer. Og så fik foreningen nyt formandskab ved fredagens generalforsamling, da Niels Ågesen efter to perioder ikke må genopstille til valg. Tak til Niels Ågesen (Vejle Kommune) for hans 4 år som formand, og tillykke til Eik Møller (Ballerup Kommune) og Lone Lyrskov (Silkeborg Kommune) med valget som hhv. formand og næstformand.