Niels Ågesen genvalgt som formand

Niels Ågesen blev fredag genvalgt som formand for Kommunaldirektørforeningen i forbindelse med KOMDIRs virtuelle generalforsamling, mens Eik Møller blev genvalgt som næstformand.

Niels Ågesen og Eik Møller blev genvalgt som henholdsvis formand og næstformand for KOMDIR, da Kommunaldirektørforeningen fredag den 7. maj afholdt ordinær generalforsamling.  

"Vi står midt i en brydningstid: På ryggen af en Coronakrise, midt i en digital omvæltning, forud for en ny byrådsperiode. Vi står med nye krav om social, økonomisk, grøn og ledelsesmæssig bæredygtighed, med nye forventninger til sammenhæng og samskabelse i det offentlige og med nye håb om nærhed og nærvær. Opgaven er ikke blevet mindre for kommunaldirektøren de seneste to år, men den er heldigvis heller ikke blevet mindre spændende", siger Niels Ågesen og fortsætter:

"Vi skal som forening arbejde for at styrke lokaldemokratiet og tilliden til det offentlige og for hele tiden at udvikle den kommunale velfærd og vores ledelsesopgave. Det kræver, at vi både er en spilbar sparringspartner for staten, KL og andre aktører, og at vi skaber rum for erfaringsudveksling og udvikling kommunaldirektørerne imellem. Coronakrisen har kun understreget nødvendigheden af dét arbejde, og derfor glæder jeg mig til yderligere to år i spidsen for Kommunaldirektørforeningen."

Siden generalforsamlingen i 2019 er Willy Feddersen og Claus Thykjær trådt ind i bestyrelsen som kredsformænd for henholdsvis Kreds Syddanmark og Kreds Sjælland. I forlængelse af dette års generalforsamling indtræder også Christine Brochdorf i bestyrelsen. 

 

KOMDIRs bestyrelse 2021-2023
 

Formand: 
Niels Ågesen, Vejle Kommune 

Næstformand: 
Eik Møller, Ballerup Kommune 

Bestyrelse:
Christine Brochdorf, Egedal Kommune
Claus Thykjær, Greve Kommune
Henrik Kruuse, Vesthimmerland Kommune
Jan Kallestrup, Favrskov Kommune
Willy Feddersen, Middelfart Kommune
Lars Svenningsen, Nyborg Kommune
Lone Lyrskov, Silkeborg Kommune
Rie Perry, Næstved Kommune
Stine Johansen, Helsingør Kommune
Tommy Christiansen, Hjørring Kommune

Suppleanter: 
Tim Hansen, Sønderborg Kommune

Henrik Winther Nielsen, Solrød Kommune
Henning Haahr, Odder Kommune
Ulrik Andersen, Thisted Kommune
Pernille Halberg Salamon, Hørsholm Kommune