Kære politikere: Vis mere tillid til de ansatte i den offentlige sektor
D. 26/09-2016
I dag åbner Folketinget. Det er demokratiets festdag, men også startskud til et hedt politisk efterår, hvor den offentlige sektor igen kan komme i vælten.
Og med god grund, for alle har noget på spil. Den offentlige sektor er en uundværlig del af vores fællesskab. Den binder os sammen på kryds og tværs af samfundet.
Det er sygeplejersken, der skaber tryghed for patienten. Det er social- og sundhedshjælperen, der giver vores ældre en hånd. Det er politibetjenten, der passer på vores børn i trafikken. Det er juristen, der værner om borgernes retssikkerhed. Alt sammen i samarbejde med andre fagligheder.
Vi organiserer tilsammen mange af de medarbejdere og ledere i den offentlige sektor, der er motiveret af at gøre en forskel for deres medborgere. Og vores hovedbudskab til jer politikere på Christiansborg er enkelt: Vis mere tillid til de offentligt ansatte.
I står nu på kanten af et nyt og spændende folketingsår, hvor I har muligheden for at begrænse detailstyringen og overflødigt bureaukrati. Giv plads til, at de forskellige fagligheder i den offentlige sektor kan folde sig ud, så medarbejderne får albuerum i mødet med borgerne. Og hav modet til at gå nye veje, så får I til gengæld mere kvalitet for de betroede midler, som I politikere forvalter på vegne af danskerne.
I den offentlige sektor er der mindst tre ”bundlinjer”. Borgerne skal have den velfærd, de bliver stillet i udsigt. Samfundet skal have mest muligt ud af de ressourcer, der bruges på velfærd. Og de medarbejdere, der tilvejebringer velfærden, skal have et godt og meningsfuldt arbejdsliv. De skal kunne gøre et ”godt stykke arbejde” gennem hele arbejdslivet uden at blive fysisk eller psykisk nedslidte, udbrændte eller syge.
Med denne kronik gør FOA, Dansk Sygeplejeråd, Politiforbundet, Kommunaldirektørforeningen og Djøf fælles sag på tværs af de meget forskellige fagligheder, som vi repræsenterer. Det gør vi, fordi vi er forenet i en tillid til den faglighed og det engagement, som den enkelte medarbejder og leder hver dag tager med på arbejde – hvis de bare får lov.
Vi præsenterer ikke en trylleformular, der én gang for alle kan løse samtlige problemer i den offentlige sektor. Det ville være både søgt og virkelighedsfjernt. Men vi peger på nogle af de greb, som er en del af løsningen.
Tillid, faglighed og god ledelse er noget af vejen til en effektiv og nærværende offentlig sektor, som leverer på den tredobbelte bundlinje: kvalitet, økonomi og trivsel. – En offentlig sektor som befolkningen og virksomhederne i Danmark kan være stolte af. Hvis politikerne altså virkelig vil det og ikke bare taler om det.
Det er desværre ikke en ny diskussion, som vi her ridser op. Men det er på høje tid, at vi som samfund rykker på den her dagsorden.
Aktuelt er velfærdssamfundet under pres. Opgaverne i kommuner, regioner og stat bliver mere komplekse samtidig med, at mange stillinger er forsvundet. Derudover er medarbejderne belastede af omstruktureringer, arbejdspres og effektiviseringer. Derfor kan mange offentligt ansatte opleve, at vilkårene for at gøre et godt stykke arbejde er blevet dårligere, og har måske følelsen af at måtte udføre deres arbejde på en måde, som de finder forkert eller utilstrækkelig.
Den forsvundne tillidsreform
Husker I tillidsreformen? Nej? Det kan vi godt forstå. Det er ikke mere end godt tre år siden, at den skulle være med til at modernisere den offentlige sektor. Syv principper skulle føre til en mere effektiv offentlig sektor og vise veje til mere velfærd.
Her få år senere, må vi konstatere, at tillidsreformen kom og gik igen uden at sætte de store aftryk. Det er egentlig lidt ærgerligt, for der var nogle gode takter i reformen.
For eksempel stod der i det tredje princip, at ”Ledelse og styring skal baseres på tillid til medarbejderne, så der skabes plads og rum til, at medarbejderne kan udfolde deres faglighed og engagement. Tilliden og det faglige handlerum følges af pligt til at holde fagligheden ved lige samt af et fælles ansvar for, at målene nås, at politiske prioriteringer følges, og at opgaveløsningen udvikles”.
Det er vigtigt her at holde sig for øje, at mønten har to sider. Ledelse og styring handler om tillid til de ansattes faglighed. Og så forventes det omvendt, at den enkelte loyalt bakker op om de mål, som politikerne har sat.
Derfor er det velgørende, at der nu ses kritisk på hele den New Public Management-bølge, som i mange år har skyllet ind over den danske offentlige sektor. For den er en stor og kompleks størrelse, hvor vi er nødt til at have en vis grad af koordinering og styring frem mod de overordnede mål, der gør en forskel for borgerne. Men den offentlige sektor skal ikke detailstyres i hoved og bagdel.
Tværtimod får vi så meget mere innovation og kvalitet i løsningen af opgaverne, hvis vi løfter overbureaukratiseringens åg af skuldrene på medarbejderne og lederne i den offentlige sektor. Så åbner vi også for større iderigdom og brug af gode løsninger. Det kan fx være øget samarbejde – på tværs af faggrænser, sammen med borgere, frivillige eller virksomheder – som skaber ny værdi.
Giv plads til fagligheden
De ansatte i den offentlige sektor har uddannet sig, fordi de gerne vil gøre en forskel for andre, og fordi de har fagkyndigheden til det. De er drevet af et engagement og en motivation, så længe der er plads til at bruge deres kompetencer.
I forlængelse af hele tillidsspørgsmålet giver det derfor rigtig god mening, at I politikere altid lige vender skråen, før I tænder for lovmøllen og kværner nye love og regler ud i den offentlige sektor.
Politikere og ledere skal delegere. De skal erkende, at de ikke altid ved bedst, når det gælder det konkrete møde mellem personalet og den ældre på plejehjemmet. Og derfor bør man holde sig til de store linjer og overlade resten til de ansattes faglige dømmekraft. Ledelsen kan med fordel i højere grad inddrage medarbejderne, når de lægger de store linjer og træffer beslutninger om de forskellige arbejdsområder.
Også dialogen mellem centrale og decentrale dele af den offentlige sektor bør styrkes så mål, rammer og indsatser i højere grad understøtter at skabe en god effekt og opgaveløsning fremfor at skabe barrierer.
For ellers reducerer man fagpersonerne til viljeløse regelzombier, der til sidst ikke kan eller vil tage ansvar for opgaver, som de løser. Vi skal gøre op med den mekanisering af professionerne, hvor den enkelte prøver at følge alle hånde detaljerede mål og instruktioner frem for at bruge sin faglighed og sunde dømmekraft.
Hvis vi får taget det opgør, så får det stor betydning for motivationen blandt ledere og medarbejdere, og dermed for produktivitet, kvalitet og den værdi, der skabes i den offentlige sektor.
Vi skal altså give plads til de forskellige fagligheder, der velovervejet er rekrutteret ind i den offentlige sektor. Alt andet er jo gak. Ligesom en privat virksomhed jo heller ikke vil ansætte dygtige folk og så i øvrigt fratage dem muligheden for at bruge deres faglighed.
Selvfølgelig skal det faglige råderum afstemmes efter medarbejdernes kompetencer, opgavens karakter og de tilgængelige ressourcer. Men fjerner man for eksempel minuttyranniet fra hjemmeplejen, kan den enkelte social- og sundhedshjælper sammen med borgeren, beslutte, om det lige var personlig pleje eller en snak, som fru Jensen havde brug for.
Tillidsreformen havde som sagt mange gode takter, men fik aldrig gennemslag ude på den enkelte arbejdsplads. Der er derfor behov for en reform nedefra, som tager udgangspunkt i de konkrete behov på institutionerne og hos borgerne.
Fagligheden er en vigtig brik i en moderne offentlig sektor. Og derfor skal der være en øget respekt for fagligheden – ikke for faglighedens egen skyld, men af hensyn til borgerne.
Fagligheden kan og skal imidlertid ikke udfoldes løsrevet fra den økonomiske virkelighed. Borgernes penge skal forvaltes på forsvarlig vis. Alle har interesse i, at ressourcerne bruges målrettet og ansvarligt. Nogle af de metoder, der bruges i dag, når vi forvalter pengene til velfærd, er blevet for én-øjede. Vi skal have ændret de rigide målstyringsredskaber, der skaber tunnelsyn hos både ledere og medarbejdere, fordi man overser helheden og bliver fanget i, at ”operationen lykkedes, men patienten døde”.
Man kan godt have styr på økonomien i den offentlige sektor og samtidig sætte faglighed og kvalitet i centrum. Det afgørende kriterium er, at de fagprofessionelles viden inddrages, når der træffes beslutninger om, hvilke mål der skal styres efter, og hvilke ydelser der skal leveres til borgerne i forvaltningen, i daginstitutioner, i hjemmeplejen, på hospitaler og bredt i samfundet.
Derfor er vi, som meget forskelligartede organisationer, også optaget af at undersøge, hvordan vores medlemmer i fællesskab kan blive bedre til at få faglighederne til at spille sammen til gavn for bedre resultater.
Godt samspil kræver et orkester med dygtige musikere og gerne mange forskellige instrumenter. Men det kræver også gode dirigenter.
Alle har ret til god ledelse
Engang havde alle efter sigende ret til et fedt køkken. Men det satte finanskrisen i 2008 en effektiv stopper for. Og lige siden har væksten været i slæbegear og pengene skal bruges med stor omhu.
Men ligesom vores forslag om øget tillid og plads til fagligheder ikke presser de offentlige finanser i bund, men tværtimod frigør ressourcer og motivation, så kommer vores tredje forslag også uden beregning: Alle har ret til god ledelse.
Det giver på den baggrund god mening for politikerne at overveje, hvor langt de skal gå ned i topledelsens råderum. Det er meget relevante overvejelser, fordi øgede frihedsgrader til topledelsen er forudsætningen for friere rammer og plads til beslutningsrum og faglighed i de udførende led af organisationen.
Fælles arbejdsprogram for fornyelse
I forbindelse med fremlæggelse af regeringens 2025 plan og forslag til Finanslov bebudede finansministeren, at regeringen i 2017 vil præsentere et ”arbejdsprogram for fornyelse af den offentlige sektor”.
Vi vil meget gerne inviteres med til at drøfte indholdet i et sådant arbejdsprogram, og vi tror, vi kan pege på forandringer af forhold i den offentlige sektor, der kan øge effektivisering uden at gå på kompromis med fx motivation, arbejdsmiljø og kvalitet.
Vi vil dermed også gerne vise, at de faglige organisationer meget gerne tager et samfundsansvar for demokrati og velfærdsstat, og at vi ønsker at være offensive i at holde ledelses- og styringsformerne i den offentlig sektor på rette spor til gavn for borgerne.
Vi har også noteret os de nye politiske udmeldinger fra forskellige sider af salen i forhold til et opgør med det styringsregime, som de offentlige arbejdspladser er underlagt. Disse udmeldinger vil vi gerne kvittere for, og vi ser meget frem til at være med i at forandre tingenes tilstand.
Vi vil gerne bidrage med gode ideer til forandringer, og altså være med til at tale den offentlige sektor op og give vores bud på, hvordan den offentlige sektor kan blive mere veldrevet og frigøre ressourcer. Vi ønsker at komme med konkrete aktiviteter og ideer til måder den offentlige sektor kan blive mere effektiv og øge kvaliteten af ydelserne til borgere og virksomheder.
Vi tror på, at de ansatte, der arbejder i den offentlige sektor, bedst ved, hvor skoen trykker. Derfor har de også ofte de gode ideer til innovation, som kan give øget værdi. Vi vil derfor gerne skabe rammerne for, at de offentligt ansatte bedre kan tage bladet fra munden og bidrage til at udvikle den offentlige sektor, hvor der er plads til kvalitet i mødet med borgeren til fælles bedste.
Som faglige organisationer er vi er enige om mange vinkler i synet på den offentlige sektor, og vi har vilje til at iværksætte fælles aktiviteter, som beror på fremadrettede og positive perspektiver på udviklingen af den offentlige sektor og dens grundværdier.
Mange af de ændringer, som vi lægger op til, kan indføres over kort tid, hvis politikerne har viljen til det. Det handler om en moderne og effektiv offentlig sektor af i morgen, hvor der er plads til kvalitet i mødet med borgerne.
Kære medlemmer af Folketinget. Vi ønsker jer god samling og et konstruktivt arbejde. Vi håber og insisterer på, at I vil være med til at sætte tillid, faglighed og kvalitet tilbage i højsædet. Det forventer borgerne med rette.
Af:
Dennis Kristensen, formand for FOA
Grete Christensen, formand for DSR
Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet
Henrik Kolind, formand for Kommunaldirektørforeningen
Lisa Herold Ferbing, formand for Djøf