Formål

Formålet med KOMDIR er blandt andet at skabe en platform for dialog og vidensdeling mellem kommunale topledere. Læs mere herunder.

Kommunaldirektørforeningen i Danmark (Komdir) er et forum for kommunale topchefer, som ønsker en kvalificeret platform for dialog og videndeling om det overordnede og tværgående strategiske lederskab samt om den kommunale topleders udvikling, udfordringer og faglighed.

Komdir ønsker at kvalificere og nuancere den offentlige debat om kommunal ledelse og offentlig styring. Det er en debat, der ofte fremstilles langt enklere, end den i virkeligheden er.

Komdirs medlemmer kan styrke den offentlige debat på baggrund af deres faglige forankring og positioner som det kommunale Danmarks øverste embedsmænd.